Haludvidelsens fremskridt i 2015

Haludvidelsens nyhedsarkiv 2015

Nyhedsarkivet er sorteret efter seneste nyhed først.

 

20. december 2015
Status på byggeriet December 2015

  • Loftet i den gamle hal er fornyet, nyt varmeanlæg & ovenlys monteret!
  • Alle betonelementer er stillet op ved squashbaner i nord & alle i byggeriets sydlige del , multihal, kultursal, køkken, cafe, depot og toiletkerner m.m.
  • Betondæk er lagt på depot, toiletkerne & løbebane i multihal.
  • Stålspær er rejst i multihallen, og rejses i uge 51 i nordenden !
  • Byggeriets tidsplan holdes næsten efter planen, på trods af det ustabile vejr , vi har haft på det seneste !

Rejsegilde forventes afholdt i februar 2016 , når ”Huset” er lukket! Endelig dato udmeldes senere !

Alle i Sdr. Felding ønskes en glædelig jul & et godt nytår!

Byggeudvalget for Det Legende Hus

 

30. september 2015
Status på byggeriet september 2015

 

30. september 2015
Midlertidig adgangsvej til hallen

Der er lavet en midlertidig indgang til hallen og motionscentret på østsiden af hallen - ved spejlsalen. Denne indgang skal benyttes fra nu af - og frem til foråret 2016, hvor Det Legende Hus står endeligt færdig. Vi håber meget på forståelse fra alle jer, som har jeres daglige gang i og omkring hallen og motionscentret. Adgangsstien skal holdes fri for cykler m.m. Vi har stillet cykelstativer op til at stille cyklerne i. På forhånd mange tak for forståelsen af disse midlertidige tiltag.

  

9. juli 2015
Nyt om første spadestik

Vi inviterer til "første spadestik" til Det Legende Hus, tirsdag d. 4. august kl. 11.00

I lyset af, at det jo er “ Det Legende Hus “ påtænker vi at invitere børnene fra Solsikken på en is til spadestikket.

 

8. juni 2015
Giv en frivillig hånd med...

Vi mangler nu kun lige de sidste par ting og kan bruge dine frivillige hænder.

De sidste døre skal demonteres og ventilationskanalen skal brydes ned, så kommer du ikke og hjælper?

 

28. maj 2015
Nedbrydningsarbejdet starter kl. 16.00 i dag

Til briefingen i går aftes, orienterede Gert de ca. 17 fremmødte om hvordan og hvad der skal brækkes ned. Der vil desuden blive stillet containere op, hvorpå der er skrevet hvad der skal i. I de forskellige rum, vil der hænge planer over hvad der skal gøres, men grundlæggende skal alle vægge blive stående, da JPK står for nedbrydningen af alt det grove. Dette vil ske så snart alt er fjernet og sorteret i:

  • træ
  • troldteksplader
  • rock wool
  • lofter
  • karme
  • radiatorer
  • lamper
  • toiletter mm.

Vi starter nedbrydningen i dag, d. 28. maj 2015. Alle, unge som gamle, der har lyst til at hjælpe, er mere end velkomne. Har du lyst til at hjælpe, så kontakt Gert Nedergaard - i dagtimerne vil det være Henning som er der. Det er en rigtig god idé selv at medbringe værktøj til nedbrydningen. Det er NU det gælder - jo før vi er færdige, jo før kan vi tage det første spadestik. Det kunne jo være rart, hvis vi var færdige om en uges tid. Vel mødt og god arbejdslyst!

 

20. maj 2015
Så er det nu, borgere i Sdr. Felding!

Efter lang tids forarbejde, har vi nu brug for jeres hjælp til nedbrydning og tømning af den del af Hallen, som skal fjernes, for at give plads til den nye tilbygning til ” Det Legende Hus”.

Da vi gerne skal være færdige, til at tage første spadestik til byggeriet d. 8. juni, har vi travlt! Så vi beder hermed alle, der har interesse, tid og lyst til at give os en hjælpende hånd, med stort som småt, om at melde sig som frivillig til enten:

Helle Kjærsig  tlf. 20885981/Facebook, eller
Gert Nedergaard tlf. 20701255/mail: gnj@energimail.dk
GERNE HURTIG TILMELDING PGA. TILMELDING!

Forventet opstart: tirsdag 26. maj og de følgende 14 dage!

På forhånd mange tak – Byggeudvalget for “Det Legende Hus”

 

30. marts 2015
Støtte fra LOA og Kulturcentret

Det er gode tider for Det Legende Hus. Det sidste stykke tid har bragt os nogle rigtig gode støttekroner og nu også mulighed for fuld finansering af lån.

Kulturcentret & LOA
Det gamle kulturcenter overrakte os i sidste uge ½ million kr., samt 75.000 kr. til udsmykning af Kultursalen i Det Legende Hus.

Derudover er der nyt fra Lokale og Anlægsfonden. Nedenstående citering er fra deres nyhedsbrev fra 8. marts 2015:

“Lån til fuld finansiering af Sdr. Felding Hallen
For at kunne realisere projektet om “Det legende hus” i Sdr. Felding Hallen i Herning Kommune, har Lokale og Anlægsfonden bevilget projektet et lån på 7,850 mio. kr. Fonden har tidligere bevilget støtte til projektet på 3 mio. kr.

“Det Legende Hus” bliver navnet på den moderniserede udgave af Sdr. Felding Hallen. Den slidte gamle hal bliver omdannet til et farverigt, lyst og overraskende mødested for hele byens idræts- og kulturliv.”